Den bedste vandvarmer til parcelhuse og mindre udlejningsejendomme
IVTs vandvarmer fås i fire størrelser. Serien er specialudviklet med henblik på at opnå maksimal energibesparelse sammen med en IVT Greenline varmepumpe.
Alle vandvarmere er tilpasset til parcelhuse og mindre udlejningsejendomme. Fælles for dem er også, at de er meget velisolerede for at sikre et absolut minimalt varmetab. Ved større forbrug af varmt vand anvendes IVTs akkumuleringstank med varmtvandsbatteri som forvarmning og vandvarmeren som spidsbelastningsopvarmning.
Vandvarmerne er af rustfrit stål og tilslutningerne er dimensionerede for bedste trykfald. IVTs styreprogram og et dykrør til prioritering af brugsvand er ensbetydende med maksimal varmepumpedrift og den bedste varmtvandskomfort. Vandvarmer 360/150 har elpatronudtag som bruges, når vandvarmerne anvendes som spidsbelastningsopvarmer for akkumuleringstankar med spiral.
Ekstra sikkerhed
Som ekstra sikkerhed er der monteret en beskyttelsesanode, som øger vandvarmerens levetid yderligere.
Akkumuleringstank for såvel varmepumpe som brændefyr
IVTs akkumuleringstank til varmt brugsvand er specielt udviklet til varmepumpedrift og fås både med eller uden spiral til opvarmning af brugsvand.
Dette betyder, at man ikke går ud fra et akkumuleret volumen for brugsvand, med i stedet går ud fra det akkumulerede volumen for radiatorvand. Dermed begunstiges varmepumpedriften ved længere driftstider og endvidere er der ingen risiko for at legionellabakterier får mulighed for at udvikle sig.
En anden fordelagtig anvendelsesmulighed er at akkumulere med et træfyr. Her varmes brugsvandet op i en stor spiral med flanger, der løber gennem det varme radiatorvand. Ved et eventuelt stort vandforbrug sikres brugsvandets temperatur af en indkoblet spidsbelastningsvandvarmer.
Vi anbefaler maks. syv lejligheder for en tank med to spiraler, maks. fjorten lejligheder for en tank med fire spiraler og maks. tyve lejligheder for en tank med seks spiraler. Herved ungås risikoen for erosion og trykfald. Ved et større antal lejligheder kobles spiralerne parallelt.
Alle modeller af IVTs akkumuleringstanke har udtag til elpatron (anvendes ikke sammen med varmepumpe).