Jordvarme
Opvarmning med jordvarme er en fornuftig, energibesparende og klimavenlig løsning, der er mulig i hele Danmark.
Med jordvarme sparer du penge hver eneste dag og er samtidig med til at skåne miljøet. Moderne jordvarme-anlæg er nøje tilpasset det nordiske klima, så du er sikret lavest mulige driftsomkostninger kombineret med optimal varmekomfort og stabilitet året rundt.
Hvad er jordvarme?
Sommeren igennem bliver det øverste jordlag tilført store mængder energi fra solen. Denne vedvarende, klimavenlige energi bliver lagret i jorden og kaldes jordvarme. Varmen i jorden holder vinteren igennem og kan derfor trækkes ud af jorden hele året rundt.
Ved hjælp af en varmepumpe og et slangesystem er det muligt at hente jordvarme op fra undergrunden og på den måde få varmt vand og varme i boligen. Jordvarme kan anvendes af alle, uafhængigt af hvilken jordtype du har, og hvor i landet den er placeret. Jordvarme er desuden fuldstændig uskadelig og påvirker hverken din have eller dyrelivet omkring dit hjem.
Sådan etablerer du jordvarme
Det er nemmest og billigst at etablere jordvarme, hvis du skal have opført et nyt hus. På den måde får du fra starten placeret slangesystemet på den mest effektive måde. Du skal beregne et jordareal på cirka 2-3 m2 pr. m2 boligareal. Vi placerer anlæggets varmepumpe i huset og graver slangen ned i jorden. Jo længere slangen er, jo mere jordvarme kan anlægget trække op og anvende i boligen. Varmepumpens funktion er at omdanne jordvarmen, så du kan bruge den til opvarmning af både rum og vand.
Miljøvenlig effektiv jordvarme
Selvom der anvendes en lille mængde strøm til at drive jordvarme-anlægget, så er jordvarme stadig en særdeles miljøvenlig og effektiv ressource, som kan spare dig for store udgifter til varme og el. For hver kilowatt elektricitet du forbruger i strøm, får du cirka 3 kilowatt igen. Det bliver til rigtig mange penge om året. Når du anvender jordvarme til opvarmning af din bolig, vil det samlede CO2-udslip desuden være 50-75% lavere end ved traditionelle opvarmningsformer.
En fornuftig investering i jordvarme
Jo større varmeforbrug din husstand har, jo flere penge kan du spare ved at skifte til jordvarme. I takt med at energipriserne stiger, er der stadig mere fornuft i at investere i et jordvarme-anlæg, der hurtigt vil tjene sig selv ind igen.
Få anlagt jordvarme af professionelle fagmænd
For at få størst mulig glæde af dit jordvarme-anlæg, bør du altid kontakte en fagmand, som kan rådgive dig med hensyn til model, placering og anvendelse.
Hos Naturvarmecity.dk har vi 40 års jubilæum og stor erfaring i at opsætte jordvarme-anlæg. Vi kan således sikre dig en æstetisk, driftssikker og effektiv løsning, som du kan have glæde af i mange år fremover. Kontakt os for et uforpligtende tilbud og hør meget mere om vores jordvarme-anlæg.